Netværksprojekter
Hvad er et netværksprojekt?
Et netværksprojekt er et projekt, der er skabt og gennemføres af en
gruppe unge (det kunne være efter et gruppeinitiativ) sammen med en
eller flere partnere i mindst et andet programland.
Der er derfor mulighed for at ansøge om tilskud til
netværksaktiviteter, hvor grupper af unge fra forskellige lande kan
arbejde sammen på europæisk plan. Et netværksprojekt skal tilføje en
yderligere dimension til det oprindelige gruppeinitiativprojekt. Det er
dog IKKE en forudsætning, at man har gennemført et gruppeinitiativ, før
man indsender en ansøgning om et netværksprojekt.
Et netværkprojekt kan tage sigte på at påpege god praksis og overføre
resultaterne fra et vellykket gruppeinitiativ til grupper i andre lande.
Netværksprojekter kan omfatte mobilitet.
Netværksprojekter kan finde sted i alle programlande (se afsnit
B.2), dog ikke i tredjelande.
I netværksprojekter kan den europæiske dimension afspejle sig i
udvekslinger mellem grupper af unge, som allerede har gennemført et
gruppeinitiativ.